Da jeg var i København forleden, talte jeg med nogle af mine kolleger og venner om journalistikkens tilstand og primært om aviserne.
Vi blev hurtigt enige om, at det ikke stod særlig godt til med branchen nogen steder i verden. Det går faktisk ad helvede til. Først havde den trykte presse svært ved at tilpasse sig de elektroniske medier, og nu er de webbaserede medier ikke kun ved at fortrænge aviserne, men ved at tage livet af dem. For en af de gamle redaktører ser situationen så mistrøstig ud, at han taler om journalistikkens død. Efter min mening er der nu snarere tale om journalistikkens selvmord. Tiden er ved at drukne i realityshow, ’X Factor’, ’Vild med dans’ og en kultur, hvor overfladiskhed og selvspejling er ved at blive det højeste mål for succes og kvalitet. Aviserne springer på vognen ved at dække den tv-skabte pseudovirkelighed som nationale begivenheder. Under de hjemlige himmelstrøg er journalistikkens udøvere helt opmærksomme på problemerne. De har travlt med at begræde tilstanden og overøse hinanden med priser.
Måske skulle de hellere bruge deres kræfter og kreativitet på at sikre journalistikken et nyt liv i stedet for at lade sig tage til gidsel af tv og nettet. De gamle medier er rigtig kommet ud at sejle – om bord på ’Titanic’. Midt i det gigantiske opbrud, som medierevolutionen har udløst, er aviserne ved at overlade banen til de webbaserede medier med deres blogs og deres kult af meninger uden ansvar og holdninger uden omkostninger i et univers, hvor der er frit slag for alle.
