»Det er godt nok træls,« sagde min kammerats ranglede datter.
For sådan siger man i Midtjylland, når noget er æv, og hun havde fået som lektier at læse avis og se TV-nyheder i en hel uge. »Nogle gange kan jeg slet ikke sove på grund af de nyheder, for det er da en forfærdelig verden«. Jeg forklarede hende rutinemæssigt, at det jo var vigtigt at følge med, og at vi journalister bare viderebringer virkeligheden, som den er.
For sådan siger vi hver gang en kommunikationschef, en politiker eller borddamen til kusinens konfirmation angriber journalistfaget, vores aviser eller udsendelser. »Hvorfor er I så negative?«, spørger de altid. »Det er vi heller ikke. Vi er bare journalister..,« sukker vi overbærende, og spørger retorisk, om vi måske skulle lade være med at dække, at terrorister flyver passagerfly ind i høje bygninger, blot for ikke at blive opfattet som negative. Det plejer at lukke munden på dem for en tid. Men tænk nu, hvis der er noget om snakken? Måske er rigtig mange mennesker dødtrætte af mediernes ensidige fokus på problemer, ulykker og konflikter suppleret med lidt lallende gossip om Paris Hilton, ’bløde historier’ om den seneste James Bond-film eller ’ news you can use’ À la sammenligninger af flåede tomater for dog at balancere alt det triste. Måske er tiden moden til, at vi i pressen tør være lige så kritiske over for os selv og vores egen vanetænkning, som vi fordrer af alle andre brancher, vi dækker? Som Einstein sagde: »Uden at ændre på vores måde at tænke på, kan vi ikke løse de problemer, vi har skabt med vores måde at tænke på«.
