Moderne børn blogger, facebooker, downloader musik, shopper apps til mobilen, publicerer filmklip på YouTube, kan med imponerende hurtighed bestige højeste level i 'World of Warcraft'.
Foto: OLESEN PETER HOVE

Moderne børn blogger, facebooker, downloader musik, shopper apps til mobilen, publicerer filmklip på YouTube, kan med imponerende hurtighed bestige højeste level i 'World of Warcraft'.

Kroniken

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Vågn op og slå på dine drenge

Det er på tide, at computerspillet, får plads i skolernes danskundervisning.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Et nyt skoleår har taget sin begyndelse, og det plejer at give anledning til selvransagelse for alle involverede parter: Elever beslutter, når de får et nyt kladdehæfte, at nu skal de skrive pænt og holde orden, og penalhuset strutter på denne årstid med nyindkøbte, spidsede blyanter i alle regnbuens farver. Forældre beslutter, at nu skal børnene have bedre madpakker med, og lærere, skoleledere, skolebestyrelser, skoleforvaltninger, ja, hele skoleverdenen er på denne tid af året sprængfyldt med ny energi og går til sagen på en ’vi starter på en frisk’-agtig måde. Og sådan skal det være. Kære skolefolk: Lad denne sensommer være tiden, hvor vi også giver undervisningens indhold en refleksion. Det er hårdt tiltrængt, for vi befinder os i en kultur, der er markant anderledes, end den var for blot få år siden. Skolen har bare ikke opdaget det endnu.

Undervisningens indhold defineres i de enkelte fags læseplaner i faghæfterne, som i de senere år er gået under betegnelsen ’Fælles Mål’. Faghæfter til folkeskolens fag udkommer fra Undervisningsministeriet med kortere og kortere interval, for vi må løbende justere undervisningen og dens indhold efter de ændringer, der sker i det omgivende samfund, og her sker udviklingen som bekendt med større og større hast. Ethvert fag bør således være et dynamisk fag, der udvikler sig i takt med tiden og verden omkring os. Tager vi skolens største fag, dansk, er der naturligvis en række danskfaglige dyder, som er ‘klassiske’, men strategierne til, hvordan disse erhverves, må udvikle sig i takt med omgivelsernes udvikling og ny forskning, ligesom fagets indhold løbende bør justeres.

I skolens danskundervisning har vi altid arbejdet med tekster. Med læseplanen fra 1976 introduceredes ‘det udvidede tekstbegreb’. Her blev en tekst defineret som noget »læst, hørt eller set« – altså blev tekstbegrebet udvidet til også at indbefatte f.eks. film og billeder. Det vakte en del postyr.

Tekstbegrebet i virkelighedens verden må siges at være udvidet betragteligt siden 1976, og faktum er, at vi slet ikke længere lever i en tekstkultur, men i en mediekultur, og det må naturligvis få konsekvenser for undervisningens indhold og vores pædagogiske strategier. I dag kommunikeres der fra mange platforme, overalt og hele tiden. Hertil kommer, at tekstbegrebet er blevet demokratiseret, så det ikke længere kun er få eksperter, der publicerer guldkorn til masserne. Nu kommunikerer alle med hinanden, og vi gør det hele tiden.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce