Skolen har bestemt været på dagsordenen i det sidste halve eller hele år.
Ingen tvivl om det. Sammen med en skolereform. Diskussionen og reformen har handlet om lærernes arbejdstid og skolelederens opgaver og magt – markeret af striden med lærerne om arbejdstidsregler som et dramatisk element. Undervisningens indhold har fyldt mindre, det er gået på timetal, skoledagens længde, aktivitetstimer, og hvad de må kaldes. Men ingen egentlige dybgående overvejelser over, hvad det er, skolen skal i et samfund og en tidsperiode som vores.




























