Henrik Qvortrup, Michael Kristiansen og Michael Ulvemann. En kongerække af danske politiske journalister. Med dokumenterede store evner for den kritiske journalistik.
Men de fik noget andet til fælles. De blev alle hyret af Anders Fogh Rasmussen. Dennes analytiske hjerne så, at de ville være ideelle til at bekæmpe deres egne tidligere kolleger i de danske medier. Sådan blev det selvfølgelig ikke fremstillet, når jobbeskrivelsen på Danmarks højst rangerende spindoktor skulle udformes. Så var det noget med at forbedre offentlighedens adgang til information gennem troværdig kommunikation.




























