'Fertilitetsturister strømmer til Danmark' kunne pressen for nylig berette, idet over halvdelen af alle behandlinger med donorsæd på danske klinikker i dag udføres på kvinder, der kommer hertil fra udlandet, hvor lovgivningen er mere restriktiv. Andre kvinder bestiller blot sæd hjem fra danske sædbanker via et klik med musen.
Hos Dansk Fertilitetsselskab skønner man, at der herhjemme hvert år bliver udført 7.000 inseminationer med donorsæd på kvinder, der ønsker at få børn uden en mandlig partner, og mere end 3.000 kvinder bliver årlig gjort gravide på denne måde.



























