Jeg blev student for godt 30 år siden under Schlüterregeringen, og for nylig var det langt om længe lykkedes os at arrangere en reunion for vores gamle klasse.
Gennem Facebook og Google var det lykkedes at opspore alle, og ved hjælp af Doodle fik vi aftalt den dag, hvor flest af os kunne samles. Og en dag sad jeg så uden for Hellerup Park Hotel og ventede på en flok dinosaurer, hvoraf jeg ikke havde set de fleste i tredive år.



























