JEG ER EN af de landmænd, der har drevet et konventionelt landbrug i over 30 år. De første 10 år havde vi både køer og grise, men grundet pressede priser på mælk og kød og større krav til dit og dat solgte vi køerne og lavede plads til en større sobesætning på over 400 søer. Da staldene nu har været nedslidte i nogle år, har vi arbejdet på at få lov at bygge nye. Men de stigende krav til ubetalt dyrevelfærd, og ikke mindst Danmarks skrappe rammevilkår for at drive markerne med krav om mindre og mindre brug af kvælstof på markerne, har gjort, at vi ikke kunne få ordentlig økonomi i at bygge nye stalde.
Måske har jeg heller ikke været dygtig nok, men familien har haft en god tilværelse her på gården.


























