I VOR TID er de danske universiteter blevet statens instrument til styrkelse af vores konkurrenceposition. Det er der i udstrakt grad konsensus om blandt politikere, embedsapparat og universitetsledelser.
Det har ført til et stærkere fokus på universiteterne, og der foregår kraftige effektiviseringer i disse år for at få maksimalt ud af skatteydernes penge. Det er ganske fornuftigt, hvis man betragter økonomisk vækst og kandidater i beskæftigelse som universitetets væsentligste bidrag til samfundet. Vækst, job og konkurrenceevne er helt sikkert væsentlige opgaver, som universitetet skal bidrage til, men det stærke konsensus herom gør det svært at rejse en seriøs diskussion om, hvilke andre men mindst lige så vigtige funktioner universiteter bør opfylde i et moderne komplekst samfund.
