For femten år siden, i november 2000, efterlyste litteraturredaktør Jes Stein Pedersen og journalist Bjørn Bredal i denne avis en dansk debat om biografien som genre. Anledningen var Joakim Garffs udgivelse af Søren Kierkegaard-biografien SAK, der både blev rost til skyerne, men også kritiseret skarpt af de kritikere og skønånder, som aviserne i dagens anledning havde fået til at anmelde bogen.
Kritikerne var begejstrede for Kierkegaard og biografiens sprog, men mere kritiske over for Garff som forfatter. De anmeldte i flæng Kierkegaard og Garff. Mens det holdt lidt hårdere med anmeldelsen af selve biografien.




























