Rusland har fremlagt et krav på 1,2 millioner kvadratkilometer af havbunden i Det Arktiske Ocean og dermed fastslået, at Ruslands ønsker i Det Arktiske Ocean tydeligt overlapper det, Danmark og Grønland præsenterede for FN i december 2014.
Vi taler om et vældigt overlap på den arktiske havbund, som begge parter efter mere end 10 års omstændelige videnskabelige undersøgelser nu hævder at have ret til. Der er derfor al mulig grund til at undersøge denne interessekonflikt; den største af slagsen, Danmark har haft med Rusland i nyere tid.


























