Det er fredag aften, jeg er ung og fri, og jeg skal ingenting. Jeg er i hvert fald fri, det er fredag, og jeg skal ingenting. Vennerne er til parmiddag, ammer eller er i gang med at planlægge omlægning af lån i lejligheden.
Nope! Nope! Nope! Nope! Hovederne ruller hen over min iPad. Jeg har downloadet den populære dating-app Tinder, som giver mig overblik over Københavns singler og sikrer, at mit livs kærlighed eller aftenens knald blot er et swipe væk.



























