Lyt til artiklen
I aften mødes jeg med Søren Pind til debat om retsforbeholdet og folkeafstemningen 3. december. Det finder sted i Politikens foredragssal, og derfor læste jeg naturligvis med særlig interesse justitsministerens Kronik i mandags. Det er trods alt ikke hver dag, man mødes til duel med landets selvudnævnte sherif. Så det er bare med at være forberedt. Jeg tillader mig derfor her forud for debatten at forholde mig til de syv ’myter’, som Pind mener at have identificeret. Så skulle banen for vor duel være kridtet op.
Et nej ved folkeafstemningen 3. december vil skabe usikkerhed
Først er der dog grund til at reflektere lidt over, hvad der har bragt Danmark i den redelighed vedrørende Europol, som også justitsministeren kredser om. For mig begyndte det i januar 2008, da Lissabontraktaten blev behandlet af Folketinget. Jeg var selv ordfører, og egentlig havde vi jo i september året før skullet stemme om ’Forfatningen for Europa’, men da hollænderne og franskmændene ved folkeafstemningerne stemte nej, valgte regeringen at trække forslaget. Og i stedet blev Folketinget bedt om – uden dansk folkeafstemning – at ratificere Lissabontraktaten.
