Den 3 år gamle dokumentarfilm ’Palme’ indeholder en meget charmerende scene fra valgaftenen i september 1973. Det svenske Socialdemokrati var gået marginalt tilbage, men fastholdt en vælgertilslutning på 43,5 procent. Det gav muligheden for, at Olof Palme kunne fortsætte regeringsarbejdet. Medierne er sidst på aftenen taget med Palme til hans rækkehus i forstaden Vällingby.
Filmen viser, hvordan Palme tager afsked med journalisterne og går ind ad stien til huset igennem haven. Halvvejs vender han om. Og med en afvæbnende mimik beder han om, at kameraerne holde inde med at filme. »Jeg vil jo ikke afsløre, hvor jeg plejer at gemme husnøglen«.




























