Tidligt om morgenen 20. februar trængte to mænd ind i journalisten og udgiveren Moisés Dagdug Lutzows hjem i Villahermosa i delstaten Tabasco og dræbte den 65-årige journalist med knivstik, hvorefter de flygtede i offerets bil.
Klokken to om natten 8. februar trængte otte bevæbnede og uniformerede mænd ind i politireporteren Anabel Flores Salazars hjem i Orizaba i delstaten Veracruz, overmandede hende for øjnene af hendes 4-årige søn, nyfødte baby og tante og tvang hende ud i en ventende bil. Dagen efter blev hendes bagbundne, halvt afklædte, mishandlede lig fundet med en plastiksæk over hovedet i en vejside i nabodelstaten Puebla.


























