I efteråret 1993 døde min storebror Jesper af en overdosis. Han blev 26 år. I foråret 1994 blev jeg i den lokale byret idømt 20 dages hæfte for vold. Jeg var 19 år. På et halvt år havde jeg erfaret, at livet er fuldt af smerte og lidelse, begær og aversioner. Og selvfølgelig simpel ignorance.
Jeg har tit tænkt på, om det første ledte til det andet. Jeg tror det ikke. Der er ingen undskyldning for at ty til vold. Med tiden har jeg dog indset, at jeg på en eller anden måde skulle jeg ind og sidde. Det var tvingende nødvendigt. Jeg havde behov for en pause. Hele min 19-årige krop skreg på indsigt. Jeg var ikke til stede i mig selv.


























