1. På kunstudstillinger sker der ofte det, at værkerne efterlader mig fuldstændigt blank: Intet af min læsning om kunstneren eller den relevante kunsthistorie huskes, det er umuligt at nærme mig værkerne, der er intet at sige om dem, og på en måde er der heller ikke noget at opleve ud over denne knugende stumhed. Det er på ingen måde en opløftende stumhed, en ekstatisk forbløffelse. Senest skete det i et rum med Kasimir Malevitjs malerier på Stedelijk Museum i Amsterdam.
Få fuld adgang om mindre end 2 minutter
De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.
Bliv abonnent for 1 krAllerede abonnent? Log ind
