Efter 1989 er alt fra kommunismens tid blevet ugleset og forkastet, ja, vel nærmest set som forbryderisk. I det tidligere DDR blev de fleste forskere fyret eller pensioneret og erstattet af vesttyskere. Lignende processer har fundet sted i andre af de gamle kommunistiske lande om end nok ikke så radikalt som i Østtyskland.

Spørgsmålet er imidlertid, om noget ikke samtidig blev smidt ud med badevandet – ikke et barn, men en granvoksen indsigt. Jeg tænker på økonomiske forklaringer på den moderne udvikling, med andre ord de i Vesten ildesete eller ligefrem dæmoniserede teorier om monopolkapitalismen (monokap) og dens parløb med staten til den såkaldte statsmonopolistiske kapitalisme (stamokap).