Kære Neil Young, Jeg skriver dette for at sige tak!
Jeg kommer ikke til Roskilde Festival, der er for mange mennesker, jeg får stress, og så er der jo udsolgt. Men jeg sender mit kød og blod, min søn Jacob kommer – han repræsenterer familien. Og i tilgift skriver jeg denne beretning om, hvordan du med din musik har haft en klar og håndgribelig positiv indflydelse på mit liv.


























