Lad os bare være ærlige: Indtil 24. juni om morgenen troede ingen på, at briterne ville stemme for Brexit. Nu, hvor katastrofen er indtruffet, kan man nemt komme til at føle sig modløs og opgive enhver drøm om en demokratisk og progressiv genetablering af Europa.
Men vi må holde fast i håbet, for vi har ikke andre muligheder. Hvis den nationale egoisme og fremmedhadet fortsætter fremmarchen i Europa, vil det føre os direkte mod katastrofen. Lad os derfor kigge på, hvad der skal ændres for at genopbygge Europa efter Brexit.




























