Som ung læge blev jeg, som så mange andre kolleger kender det, en sen nattetime vækket af en hjertestop-alarm. Sammen med resten af hjertestop-holdet ilede jeg til patienten, en ældre herre, der havde fået hjertestop. Vi kæmpede intenst, missionen lykkedes, og alle var tilfredse.

Ved den efterfølgende kontrol af patientens brystkasse viste røntgenbilledet imidlertid, at patienten havde en kræftsygdom i lungerne, som ingen kendte til. Lettelsens glæde over at have genoplivet patienten blev til tung eftertænksomhed. Vi vandt foreløbig over døden, men hvilket liv havde vi reddet? Den dag i dag har jeg ikke svar på dette spørgsmål. For kun patienten selv kender sit eget livs værdi.