Hver dag må 24.000 mennesker flygte fra deres hjem på grund af krig og vold. Jeg har mødt mange skæbner blandt dem, og en af dem, der har gjort størst indtryk, er Samira fra Syrien.
Jeg mødte Samira i en fjern forstad til Damaskus. Vi havde passeret mindst 10 checkpoints på vejen, da vi endelig nåede frem til et ufærdigt højhus fyldt med flygtninge. Flere hundred fordrevne fra konflikten i Syrien havde lavet etageadskillelser med presenninger, trukket ledninger med el fra den nærmeste mast og lagt haveslanger som vandforsyning.


























