Istanbul ligner sig selv. På overfladen. Det har den på mange måder gjort, siden de nordiske vikinger i 900-tallet kaldte den Miklagård. Byen er kendt for seværdigheder som Den blå Moske, Hagia Sofia, den store basar og Topkapi-paladset.
Metroen fra 1875 er der stadig, nu med sikkerhedstjek, som kendes fra lufthavne. Den kører bl.a. til Taksimpladsen, der for nogle år siden flød med tåregas og vandkanoner som følge af protester, der begyndte som en modstand mod byggeplaner for naboen Geziparken.


























