Kort før folketingsvalget i november 2001 meddelte de to unge politikere Jens Rohde fra Venstre og Brian Mikkelsen fra de konservative, at hvis deres partier vandt valget, ville den nye regering sælge TV 2 inden for de første 100 dage. Som bekendt fik Danmark en ny regering. Brian Mikkelsen blev kulturminister og Jens Rohde politisk ordfører samt mediepolitisk ordfører for landets største parti. I dag er der gået mere end 900 dage, siden regeringen tiltrådte, og TV 2 er stadigvæk ikke solgt. Stationen er omdannet til et aktieselskab, men det kniber åbenlyst med at få aktierne afsat. Hvad er der gået galt? Der er to problemer. For det første har TV 2 og den danske stat tabt en sag om ulovlig statsstøtte til TV 2. Og for det andet kniber det med at få formuleret salgsbetingelserne. Det sidste først. Brian Mikkelsen har meddelt, at han gerne ser danske ejere af TV 2, og hans forligspartner, Dansk Folkeparti, har oplyst, at partiet ikke vil medvirke til et salg, hvis internationale mediemoguler som italieneren Silvio Berlusconi eller amerikaneren Rupert Murdoch bliver i stand til at købe stationen. Vanskeligheden består derfor i på den ene side at overholde EU's forbud imod nationalitetsdiskrimination, og på den anden side at hindre de slemme drenge i at få kontrol over Danmarks mest populære tv-station. Regeringen havde oprindelig forestillet sig TV 2 solgt ved en auktion, men erfaringerne fra sommeren 2003, hvor man solgte den femte radiokanal til Sky Radio for en fast afgift på 423 millioner kroner, opfordrer ikke til efterfølgelse. Der var stillet enkelte public service-krav til den femte radiokanal. Bl.a. krav om 1.000 timers nyhedsudsendelser og magasinprogrammer per år. Desuden gjaldt radiolovens krav om kvalitet, alsidighed og mangfoldighed i programudbuddet. Sky Radio begyndte at sende 15. november 2003. Man sendte musik samt nyheder i fire et halvt minut per time - mest telegrammer fra Ritzau. Desuden et dagligt magasinprogram, 'Romantica', der omhandlede sex, samliv og kærlighed. Hermed mente Sky Radio, at man opfyldte programkravene, men det mente offentligheden ikke. Alsidigheden i magasinprogrammerne var ikke til stede emnemæssigt. Radio- og tv-nævnet har påpeget dette og truet med at fratage Sky Radio sendetilladelsen, hvis kanalen ikke inden 1. august 2004 ændrer sit programudbud. Sagen udvikler sig i øjeblikket, og nævnet holder det afgørende møde 11. august. Målet med at sælge den femte radiokanal var at skabe et alternativ til DR's nyhedsformidling. Det er næppe sket. Selv Brian Mikkelsen er skuffet. Den konservative kulturminister havde naivt troet, at Sky Radio købte sendetilladelsen, fordi Sky ønskede at lave radio. Det var forkert. Sky Radio vil lave penge, og den forsøger med alle midler at begrænse udgifterne til at producere radio, især undgår den de komplicerede og dyre magasinprogrammer. Så en auktion over TV 2 er næppe nogen god idé, og derfor tyder meget på, at Brian Mikkelsen i stedet vil forsøge sig med en skønhedskonkurrence. Fremgangsmåden er følgende: Først fastsætter ministeren en pris for stationen, og derefter byder køberne ind med, hvordan de vil udfylde programfladen. Den, der kommer med det bedste og smukkeste programudbud, får koncessionen. Sådan gik det, da DR i 2001 fik rådighed over den fjerde radiokanal. Imidlertid har ministeren allerede indgået en kontrakt med TV 2/Danmark A/S om programudbuddet, og den kontrakt, der løber til 2013, skal overtages af de nye ejere. Skønhedskonkurrencen vil derfor udvide kontrakten og stille endnu større public service-krav end dem, der gælder i dag. Det kan muligvis lade sig gøre rent juridisk, men helt let bliver det ikke. Så er der prisen. Hvad vil Brian Mikkelsen forlange for TV 2? Her er det min påstand, at TV 2 i dag ikke er én krone værd, og det skal jeg forklare nærmere. EU-kommissionen afgjorde 19. maj, at TV 2 i perioden 1995-2002 havde modtaget ulovlig statsstøtte, og stationen skal derfor betale 628,2 millioner kroner samt renter tilbage til den danske stat. Det samlede beløb bliver cirka 900 millioner kroner, og dem har TV 2 ikke. Afgørelsen er - på trods af mange presseforlydender om det modsatte - en accept af det danske system med blandingsfinansiering (licens + reklamer) og en accept af den danske definition af, hvad public service er. Problemet er ikke, at TV 2 har modtaget statsstøtte, men at stationen har anvendt pengene forkert. I stedet for at bruge midlerne til gode programmer har TV 2 oparbejdet en betydelig fri egenkapital. Ved udgangen af 2002 var den på 478 millioner kroner, og det mener kommissionen er forkert og unødvendigt. TV 2 har med andre ord været for fedtet og har presset de private producenter for langt ned i pris for deres programmer. Det er en voldsom kritik af TV 2's dispositioner og af TV 2's daglige ledelse i perioden 1995-2002. Det vil sige af Peter Parbo, Jørgen Flindt Pedersen og ikke mindst af Cristina Lage samt de to bestyrelser, der har siddet i dette tidsrum. Desuden en kritik af Rigsrevisionen, der otte år i træk har godkendt regnskaber, der indeholdt ulovlige dispositioner. Og de skiftende kulturministre går vel heller ikke fri for kritik. Man kan undre sig over, at Brian Mikkelsen under sagens forløb stædigt har fastholdt, at TV 2 nok skulle vinde sagen. Kommissionens åbningsskrivelse fra januar 2003 var meget klar, og afgørelsen følger den nøje. Kulturministeren har endvidere meddelt, at hvis TV 2 skulle tabe sagen, ville han sørge for, at stationen fik fuld kompensation fra staten, det vil sige, at TV 2 skulle have alle pengene tilbage igen. Men sådan kommer det ikke til at gå. Kommissionen vil kun acceptere, at den danske stat skyder et mindre beløb ind i TV 2 - hvor stort forhandles der om i disse uger, og jeg gætter på, at man lander på 200-300 millioner kroner. For at betale alle de 900 millioner kroner skal TV 2 derfor ud på lånemarkedet. Og derfor vil TV 2's økonomiske situation i 2005 og de kommende år blive meget vanskelig. Først mister TV 2 nemlig 50 millioner kroner i årlig licens, som regeringen har frataget den fra 2005. Dernæst har regeringen omlagt det gamle etableringslån, således at TV 2 fra 2005 skal betale cirka 58 millioner kroner årlig af på det. Endelig er der det nye lån, der nok også kommer til at koste cirka 50 millioner kroner årlig. Med andre ord mangler TV 2 fra 2005 cirka 150 millioner kroner årlig til programmer, hvis man sammenligner med situationen i år. Det bliver derfor meget vanskeligt for stationen at klare sig i konkurrencen om reklamekronerne. Hertil kommer, at TV 2 må regne med, at der rejses sager mod stationen ved danske domstole. TV3 og TV Danmark har bebudet, at de vil anlægge en erstatningssag for tabte indtægter på grund af TV 2's statsstøtte i perioden 1995-2002. Kravet løber op i adskillige hundrede millioner kroner. Men også de private tv-producenter i Danmark pønser på at anlægge en sag. De mener, at den ulovlige statsstøtte har muliggjort, at TV 2/Danmark og TV 2's regioner har handlet programmer indbyrdes til kunstigt lave priser, og derfor forlanger de også erstatning. Disse sager vil det tage år at få afsluttet, og TV 2 kan næppe sælges, så længe de står på. Endelig er der problemer med regionernes placering i programfladen hos et privat TV 2. Ministerens plan er, at regionerne skal ligge som vinduer i TV 2, ganske som vi kender det i dag. Da regionerne udelukkende skal finansieres via licens, vil der hermed blive tale om ulovlig statsstøtte i EU-forstand, og TV 2 kan derfor forudse endnu en EU-sag, som stationen vil tabe. Det er et forhold, som Kammeradvokaten og Kulturministeriets embedsmænd allerede har gjort opmærksom på i 1996 og 1997, men Brian Mikkelsen vil åbenbart ikke lytte til gode råd. Det blev dengang omhyggeligt påpeget, at regionerne udgjorde en betydelig værdi for et privat TV 2, og at den private ejer derfor måtte betale mellem 75 og 125 millioner 1997-kroner årlig til staten, hvis forholdet skulle lovliggøres. Ellers var det i modstrid med EU's konkurrencebestemmelser. Det har vi imidlertid ikke hørt meget til i den aktuelle privatiseringssag. Men det bliver værre endnu. I hele Europa er man i gang med at digitalisere det sendenet, der anvendes til at forsyne husstandene med tv-signaler. I Danmark begynder vi i 2005; foreløbig med én multipleks, der kan rumme fire tv-kanaler. Og det bliver DR 1, DR 2 samt TV 2, der skal sendes på denne måde. Imidlertid er regeringen under internationalt pres for at tage mindst to andre multipleks i anvendelse, og det vil givetvis ske meget snart. Jeg hører i min øresnegl, at man faktisk er i færd med at forberede beslutningen. Herved åbnes der for yderligere mindst otte landsdækkende tv-kanaler. Den kontrakt, som Brian Mikkelsen har indgået med TV 2/Danmark A/S løber til 2013, og de nye private ejere skal overholde den frem til dette tidspunkt. Men længe inden da vil de analoge tv-sendere i Danmark være slukket, og kun de digitale sendere vil være tilbage. I Sverige og Finland vil det ske i 2007 og 2008, og Norge vil følge efter på nogenlunde samme tidspunkt, har landets kulturminister meddelt på de Nordiske TV-Dage i maj. Men når de analoge sendere bliver slukket, forsvinder den fordel, som TV 2 i dag har ved at være den eneste kanal med landsdækkende reklamesalg. Der kommer mindst otte andre konkurrenter med samme fordel, men som ikke har de omfattende public service-krav, der indgår i TV 2's kontrakt. TV 2 bliver truet på indtægterne, men har stadigvæk forpligtelserne. TV 2 må heller ikke opkræve abonnementsafgifter for kanalen - det står i kontrakten - medens denne mulighed står åben for konkurrenterne. Med andre ord er TV 2 ikke en krone værd - for en privat ejer. Det vil være økonomisk selvmord at købe den. Derimod kan den i offentligt eje fortsætte sin public service-aktivitet, og den kan som offentligt ejet tv-station kompenseres lovligt med licensmidler, hvis den skulle blive udsat for en voldsom konkurrence på reklameindtægterne. Det er dog en forudsætning, at staten i så tilfælde omhyggeligt overholder EU's principper for statsstøtte til public service. Desuden kan TV 2's regioner, når TV 2 er i offentligt eje, få rådighed over den digitale kanal, de så gerne vil havde adgang til, og som de ikke får, hvis TV 2 bliver privatiseret. En privat ejer vil med alle midler hindre konkurrencen fra regionerne. Til Jens Rohde og Brian Mikkelsen må jeg derfor sige: Stop salget af TV 2, inden I kører stationen helt i sænk. Det vil være synd for medarbejderne og for danskerne. I er på vej til at skabe en kulturpolitisk katastrofe, som jeg egentlig ikke tror, I ønsker. Indrøm, at hele privatiseringstanken var en misforståelse. Når I har aflyst salget, skal I snarest gå til Finansudvalget og bede om at få licensen forhøjet, ellers går det ikke godt for TV 2 i 2005 og de kommende år. Det bliver svært for jer, men der er ikke andre muligheder. Og så synes jeg endelig, I skal indbringe EU-kommissionens afgørelse for EF-domstolen, så de mange mennesker, hvis arbejde er blevet underkendt, kan få deres sag prøvet ved en domstol. Og hvis I ikke gør det snart, kan det være, andre kommer jer i forkøbet, og det vil ikke se godt ud. Jeg tænker her på, at TV 2 selv har mulighed for at få sagen prøvet ved EF-domstolen. Der er fire medarbejderrepræsentanter i TV 2's bestyrelse, og de kunne jo tænkes at foreslå de andre bestyrelsesmedlemmer, at kommissionens afgørelse skulle kikkes efter i sømmene ved domstolen. Kommissionen kan jo have regnet erstatningsbeløbet forkert ud, og den har i det hele taget ofte lavet fejl, der senere blev omgjort af EF-domstolen. TV 2's bestyrelse har afsat 3. august til et møde, og klagefristen er 5. august. Formanden, Erik Ross Pedersen, kan næppe holde til en konflikt med en enig medarbejdergruppe, og da bestyrelsen, selv om den er udnævnt af kulturministeren, er selvstændig, er der ikke meget, der kan hindre den i at rejse sagen. Derefter kunne den så passende træde tilbage. Den er - som Ross Pedersen sagde det ved Peter Parbos fødselsdagsreception - en overgangsbestyrelse, der er valgt til at sælge TV 2. Og da salget nu skal stilles i bero, var det passende, om ministeren fik mulighed for at udpege en anden, der vil få som opgave at videreføre TV 2 i offentligt eje og med blandingsfinansiering. Kære Jens Rohde og Brian Mikkelsen: Hvordan synes I egentlig selv, det går?