Internettet fyldte for nylig 20 år, og det danske samfund behandler det stadig som et spændende lille stedbarn. På fødselsdagen slog en række undersøgelser samstemmende fast, at nettet nu har overhalet tv, radio, aviser og dagblade som den vestlige verdens største medie målt på tidsforbrug.
De tal fik en del omtale i pressen, men de er i virkeligheden meningsløse og fanger slet ikke den store historie om nettet. For nettets betydning kan ikke aflæses af den tid, folk bruger på det.



























