Debatten om aktiv dødshjælp blusser op med jævne mellemrum. Jeg har gjort mig nogle tanker om det, for debatten går tæt på mit liv, som jeg i mange år har været – og i øvrigt stadig er – ganske tilfreds med.
Som en af dem, der kan komme i den gruppe, man taler om, når emnet er aktiv dødshjælp, vil jeg ytre mig i den debat, der jævnligt dukker op i nyhedsmedierne og på de sociale medier.



























