To kommercielle filmfolk, producenten Peter Aalbæk Jensen og biografformanden Kim Pedersen, kritiserer i Kroniken (24.2.) Det Danske Filminstitut for at svigte filmmarkedet.
Det skal de være velkomne til, for heller ikke inden for den kommercielle film er DFI meget bevendt. Det kom tydeligst til udtryk, da instituttet nægtede at støtte Martin Miehe-Renards gode ungdomsfilm ’MGP-missionen’ med den begrundelse, at »film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen«.
Dansk Folkeparti kunne ikke have formuleret det bedre – eller mere forkert, for filmen blev faktisk en betydelig succes i provinsen.
Men skuffende nok kommer kronikørerne ikke ind på DFI’s miserable forhold til filmkunsten. Det er ellers her, den egentlige tragedie ligger, for det er DFI's opgave at forvalte en kunstlov.
Den kommercielle filmverden kan man forholde sig til, hvis man kan betjene en regnemaskine, mens den kunstneriske film kræver en fagkundskab, som ikke ret mange råder over, hverken de to kronikører eller filminstituttet. Det er DFI’s ansvar, at den kunstneriske film ligger i ruiner.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar