I forbindelse med den amerikanske premiere for nylig i New York på mit nye skuespil ’Rejse i lys og skygger’ blev jeg efterfølgende af en engageret newyorker, der havde set stykket, stillet et spørgsmål, som angik den eksistentielle dimension i stykket.
Tre personer søger i flere tidslag deres identitet med også en direkte udfordring af deres rollespil i selve skuespillet, og den kvindelige tilskuer ville nu vide, om der også indgik religiøse anfægtelser i personernes bestræbelser på at finde et holdepunkt i tilværelsen, for sådan havde hun opfattet det.


























