Kronik af Kjeld Erik Brødsgaard

Trump kan kaste verden ud i et atomart ragnarok

Lyt til artiklen

Graham Allison eren af USA’s mest kendte politologer. Hans værk om den cubanske missilkrise i 1962 udviklede begrebet ’bureaucratic politics’, der den dag i dag er flittigt benyttet i analysen af, hvordan og på hvilket grundlag politiske beslutninger træffes. Allison er grundlægger og tidligere dekan for den indflydelsesrige Kennedy School of Government på Harvard University og har rådgivet en lang række amerikanske forsvarsministre under præsidenterne Reagan, Clinton og Obama. Hans splinternye bog, ’Destined for War’ med undertitlen ’Can America and China Escape Thucydides’ Trap’, har vakt stor international opmærksomhed.

Bogen tager sit udgangspunkt i den græske oldtidshistoriker Thukydid, der i sit værk om den peloponnesiske krig (431-404 f.Kr.) beskriver, hvorledes datidens græske stormagter Athen og Sparta vikledes ind i en krig, som endte med at ødelægge dem begge og bragte den græske storhedstid til ophør. Ifølge Thukydid var det »Athens voksende magt og den frygt, det skabte i Sparta«, der gjorde krigen uundgåelig. Således er det, der er blevet kaldt Thukydids fælde, den situation, der opstår, når en opkommende magt truer med at erstatte eller overhale den herskende magt. Allisons tese er, at den nuværende konflikt mellem Kina og USA med fordel kan analyseres ud fra Thukydids fælde. Kina er en opkommende magt, der har udviklet sig så hurtigt og med en sådan dynamik, at det truer USA’s hidtidige overherredømme. Hvordan vil USA reagere, og hvordan vil Kina håndtere sin nye magtposition? Vil overgangen til en verden, hvor Kina er nummer 1, ske fredeligt, eller vil det komme til et militært opgør?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her