Mens tusindvis af glade børn og deres forældre så på flintøkser, vikingeskibe eller skulpturer på landets museer i efterårsferien for en måneds tid siden, havde vi på ROMU – museerne i Roskilde, Frederikssund og Lejre – en overraskende oplevelse.
Foran et af vores museer så vi ikke bare glade og forventningsfulde familier på vej ind til gode oplevelser, vi så også børn, der blev sendt alene ind til udstillingerne, mens deres forældre blev udenfor i regnen.

























