0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Snart begynder rusturene. Hvorfor i al verden skulle jeg spise en pakke gær?

Rusturskonceptet på universitetet bør forandres, hvis alle de nye studerende skal føle sig velkomne. Den bør ikke kun være målrettet den ekstroverte personlighed, men også dem, som har brug for mere ro, når de møder nye mennesker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg havde klaret mig godt både fagligt og socialt i gymnasiet, og jeg kom ud med et højt karaktergennemsnit uden at have givet afkald på fester, pjækkedage og torsdagscaféer.

Jeg var selvskrevet til universitetet, men rusturen gjorde mig meget i tvivl om, hvorvidt det virkelig var noget for mig. Vi fik at vide, at det sociale liv ville være det, der skulle få os godt gennem uddannelsen, når det faglige blev svært og uoverskueligt. Rusturen gjorde mig ikke bekvem i forhold til dette.

Jeg var startet på bachelorstudiet i fødevarer og ernæring på Københavns Universitet, og vi skulle på rustur til Femø. Jeg kan huske, at vi allesammen steg spændte og lettere nervøse på bussen. Vi satte os lidt tilfældigt på sæderne, da vi jo ikke kendte hinanden så godt endnu, men jeg var håbefuld og tænkte, at det ville rusturen forhåbentlig gøre noget ved.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu