Lyt til artiklen
Jeg husker mest følelsen af afgrundsdyb uforståenhed, da jeg som 20-årig en ellers helt almindelig lørdag i maj 2000, ved højlys dag og i bagende sol pludselig så mig selv vandre rundt på en stejl skrænt lidt uden for Roskilde sammen med to politibetjente for at få fremvist den gren, som min lillebror et halvt døgn forinden havde hængt sig fra. Og jeg erindrer den afgrundsdybe uforståenhed kløve sig endnu dybere ind i min sjæl, da jeg spagt spurgte betjentene, om de mon vidste, om Carsten havde lidt.
»Nej. Løkken var meget professionelt bundet«, svarede den ene betjent prompte.
