Da jeg første gang så den marokkanske kunstner Yasmina Bouzianes selvportræt som moderne beduinsk fotograf (Reluctantly Untitled #6 Native Photographing), gik det op for mig, at fotoet i lige så høj grad kiggede på mig. Kameraet er vendt 180 grader og retter sig mod publikum – kunsten ser på den, der ser.
Mens jeg stod og betragtede et humoristisk, identitetsafsøgende, moderne ’kolonifoto’, blev jeg selv i fotoets linse til præcis og intet andet end én, der kigger på et foto, der kigger på mig. For jeg må gå ud fra, at fotoets referenceramme kun er det selv.




























