2018 blev året, hvor klimaet for alvor kom på dagsordenen. Vi er færdige med at diskutere, om vi har et klimaproblem og er nået frem til at diskutere, hvad vi gør ved det. Det er på høje tid og meget glædeligt. Debatten har for størstedelen gået på, hvad vi ikke skal gøre, og hvordan vi bedst lever med de store afsavn, der skal til for at trække udviklingen i den rigtige retning.
Hen over den varme sommer var temaet kød, som vi skulle spise mindre af, og i efteråret, da tropevarmen forsvandt, var det ferieturene til Thailand, vi skulle undgå. Klimakampen er nærmest blevet gjort til et personligt ansvar, og man kan fristes til at tro, at vi kan løse klimaproblemet, ved at vi alle opfører os lidt mere ordentligt og lider vores afsavn med oprejst pande.
