0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Voldtægtsoffer: Jeg var lykkelig, da samtykkelovgivningen blev vedtaget. Men smilet stivnede hurtigt

Jeg håber inderligt, at den kommende samtykkelov kan rette op på de strukturelle problemer omkring voldtægt her i landet, skriver Anne-Ditte Nordmaj i Kroniken.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Regeringen har efter en tænkepause besluttet at fremlægge forslag om en samtykkebaseret voldtægtslov i Danmark. Det glæder kronikøren, der håber, det fører til en ændring af kulturen i Danmark.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For ni år siden faldt jeg i søvn efter en fest. Jeg vågnede op ved, at fremmede hænder pressede om min hals. Vågnede ved en krop, der lagde sig oven på min, holdt mig nede og holdt mig fast. Tvang mit hoved ned i en pude, så jeg ikke kunne få luft. For så til sidst at tvinge sig op i mig. Jeg vågnede op, pissebange og i gang med at blive voldtaget.

Min krop reagerede som de flestes i den situation: Den frøs. Den spillede død. Jeg lå paralyseret. Stivnet, for ikke at opfordre til mere vold fra gerningsmandens side. Efter, hvad der føltes som evigheder, der måske reelt kun var få minutter, vågnede min krop op igen. Jeg fik kæmpet, slået og vristet mig fri. Indtil jeg til sidst kom væk. Jeg gemte mig på et toilet, indtil en taxa kom og hentede mig.

Morgenen efter ringede jeg til politiet for at anmelde hændelsen. Med mærker på kroppen og halsen efter vold, blodsprængte øjne og oplevelsen siddende i hele kroppen. Politiet ankom til min lejlighed for at afhøre mig, og kort efter tog betjentene afsted igen. Uden at have undersøgt mig for mærker fra vold og uden at ville gå videre med anklagen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere