For ni år siden faldt jeg i søvn efter en fest. Jeg vågnede op ved, at fremmede hænder pressede om min hals. Vågnede ved en krop, der lagde sig oven på min, holdt mig nede og holdt mig fast. Tvang mit hoved ned i en pude, så jeg ikke kunne få luft. For så til sidst at tvinge sig op i mig. Jeg vågnede op, pissebange og i gang med at blive voldtaget.
Min krop reagerede som de flestes i den situation: Den frøs. Den spillede død. Jeg lå paralyseret. Stivnet, for ikke at opfordre til mere vold fra gerningsmandens side. Efter, hvad der føltes som evigheder, der måske reelt kun var få minutter, vågnede min krop op igen. Jeg fik kæmpet, slået og vristet mig fri. Indtil jeg til sidst kom væk. Jeg gemte mig på et toilet, indtil en taxa kom og hentede mig.
