Cleo Weisser og Morten Vesely er bosiddende i Studiestræde og Larsbjørnsstræde. De skriver på vegne af Nørre Kvarters Beboerforening.
Vi i indre by savner ikke støjen, brækklatterne og stanken af urin. Vi håber inderligt, at freden her under coronakrisen varer ved, også når pandemien er slut.
Desperate beboere:Vi frygter, når coronakrisen slutter, nattelivet åbner igen og larmen og stanken af pis og bræk atter fylder indre by
Her i Nørre Kvarter i det indre København holder vi spændt vejret lige for tiden. Og det af flere grunde. Nok har coronapandemien været en prøvelse for os alle, men herinde i Indre By har nedlukningen af nattelivet også ført mange positive ting med sig.
For eksempel har vi i flere måneder kunnet sove uforstyrret igennem om natten, vi har i sommervarmen kunnet lade vinduerne stå åbne, mens vi sover, og vi er derfor vågnet op til en ny dag udhvilede og mindre stressede i vores omgang med os selv, andre og vores arbejde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.
