0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Drop jammeren: Det Arabiske Forår er slet ikke slut endnu

Dette forår er tiåret for Det Arabiske Forår. Mange har erklæret revolutionerne mislykkede, men det er alt, alt for tidligt. Store forandringer tager lang tid – længere end 10 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I disse dage er det et årti siden, Det Arabiske Forår væltede hen over Mellemøsten og førte til flere af de gamle regimers fald.

Det begyndte som bekendt, da den unge tunesiske frugthandler Muhammad Bouazizi satte ild til sig selv i december 2010. På trods af at regimet i Tunesien – og siden i Egypten, Libyen og en række andre lande – blev væltet, har man jævnligt kunne læse, at det slog fejl, var forgæves eller kun førte til borgerkrig og endnu mere undertrykkelse.

Ikke mindst omkring 10-året for Bouazizis selvantændelse for en måneds tid siden har en række danske medier fremlagt den analyse. Og det er da sandt, at det mange steder er endt i borgerkrig, som i Syrien og Yemen, eller i regimer, der er lige så slemme eller måske endnu værre end før, som i Egypten.

Her i Politiken kunne man f.eks. 16. december 2020 læse Anders Jerichow vurdere tiåret for Det Arabiske Forår. Han endte med at konkludere, at foråret er dømt fejlslagent, og at alt det, der udløste oprøret, stadigvæk holder samfundene nede – om end der til sidst i teksten kan spores håb om et nyt forår.

Jerichows vurdering er bestemt heller ikke forkert, for korruption, magtmisbrug, tortur, manglende frihedsrettigheder og ingen økonomiske perspektiver er desværre hverdagen for den store, unge befolkning – på tværs af regionen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter