Interessen for historisk stof skifter fokus gennem tiderne, fra antikken til i dag. De ældre generationer klager over manglen på historisk fornemmelse, men den har bare fået ny form. Film, tv-serier, litteratur, musik og teater nyfortolker og bearbejder, så historien aktualiseres.
Der er også tale om en form for nostalgi, vane, konvention og tryghed, når vi trods industrialiseringens overflod holder fast i det kendte. Dansk design oplever i disse år derfor en voksende retro-bølge. Er det et godt tegn, der stabiliserer en fremskudt position for det bæredygtige i dansk design?