I år er det 84 år siden, at Krystalnatten indvarslede en af de mørkeste æraer i menneskets historie, hvor jøder systematisk blev skudt, gasset, tæsket, brændt, druknet eller sultet ihjel over det meste af Europa. Siden da har vi troligt sagt aldrig mere Krystalnat. Vi har gået fakkeloptog, og vi har benyttet anledningen til at understrege, at dette aldrig må gentage sig.
Men i takt med at historien fortrækker sig med hvert år, der går, oplever jeg, at fokusset flytter sig. Mens Krystalnatten og den menneskelige katastrofe, den indvarslede, er ganske specifikke ting, oplever jeg, at vægten nu mest ligger på den mere vage aldrig mere-del.




























