Har du billetter til den udsolgte Robbie Williams koncert i Royal Arena senere på måneden? Heldige asen! Jeg håber, du får en festlig aften med dine venner, dine døtre og/eller din mor – eller hvem du ellers skal ind og danse, skråle og skåle med.
Hvad kunne være bedre i denne vinter med krig og elendighed end at give den max gas til boyband-hittene fra 90’erne – en tid før internettet blev noget farligt og før både finans- og klimakrisen. Og MeToo-bevægelsen, som væltede en hel del af datidens idoler på gulvet, fordi de viste sig at have udnyttet deres magtposition i showbiz til at krænke især kvinder.




























