I sin egen paradoksale logik er der noget både selvfølgeligt og forunderligt over, at Berlingskes læsere for nylig honorerede den ukronede konge af dansk liberalisme (og kinesiske TikTok) med den fornemme Fonsmark-pris, der som bekendt gives for i ekstraordinær grad at have evnet at sætte sit præg på den borgerlige samfundsdebat.
At Vanopslagh har sat sit præg, vidner valgresultatet om. At gå fra et liv under spærregrænsen til 7,9%, er selvklart ekstraordinært. Men er Vanopslaghs projekt også borgerligt?