Det kan synes ulogisk at bruge tid på kunst i en situation, hvor kapitalens vold tager til, flere og flere går på gaden som i Paris, og hvor den mest celebrerede samtidskunst har travlt med at organisere modeshows for Dior eller lave store kunstinstallationer i Qatar, som Olafur Eliasson aktuelt gør det.
Men den moderne kunst har fra starten været et af de steder, hvor det har været muligt – ikke at det var nemt eller ligetil – at forestille sig verden på en anden måde. Som den engelske kunsthistoriker T.J. Clark har beskrevet, var den moderne kunst tæt knyttet sammen med arbejderbevægelsen og socialismen som et forsøg på at give den kapitalistiske modernitet en anden retning hinsides lønarbejde og nationalstat.




























