Jeg kan godt blive en smule forlegen, når folk spørger, hvad jeg læser. Især hvis jeg bliver spurgt af en, der læser noget, der anses for at være sejere end det, jeg selv læser.
Jeg læser nordisk sprog og litteratur. Min vens far har ellers fortalt mig, at det var det seje drømmestudie, da han var ung, men sådan spiller klaveret altså ikke længere. Nej, jeg må indrømme, at jeg sætter alle dem, der læser kreative uddannelser og slår deres folder andre steder end på universitetet, op på en piedestal. Jeg ved ikke hvorfor, men det er bare sejere at være hende ’kaospiloten’ end at være hende, der læser historie.

























