Hver uge modtager Politikens debatredaktion masser af læserbreve. Korte, engagerede tekster fra vores læsere, som mener noget, observerer eller uddeler ros og ris.
At en tekst er lang, gør den ikke nødvendigvis klog eller vigtig. Det omvendte gælder de korte tekster. Få sætninger kan rumme netop det perspektiv, der mangler i debatten.
Her er ugens bedste læserbreve.
Europa
Kjell Nilsson, Frederikssund:
Jeg ser en bekymrende tendens. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Forsvaret styrkes – og det er nødvendigt – men samtidig skæres der ned på uddannelse og velfærd. Det er en farlig vej. Hvordan kan vi tro, at vi kan sikre demokratiet med kampvogne, hvis vi samtidig svækker det med uvidenhed og social ulighed?
I den verden vi lever i nu, er viden mindst lige så vigtigt som våben. Kina satser benhårdt på kontrol, data og teknologi. Hvis vi i Vesten skal tilbyde et reelt alternativ, skal vi investere massivt i uddannelse, forskning og digital dannelse – ikke spare.
Og ja: Forsvaret skal have flere midler. Men det bør vi finansiere med lån, ikke med nedskæringer. Europas økonomi er stadig stærk, renterne er historisk lave, og den amerikanske økonomis usikkerhed gør europæisk statsgæld attraktiv for investorer. Hvorfor ikke udnytte det?
Vi står i et videnskapløb. Det vinder vi ikke ved at save benene af vores egne universiteter, skoler og fællesskaber. Danmark skal kunne forsvare sig – men aldrig på bekostning af det, der gør os værd at forsvare.
Aktiv dødshjælp
Erwin Hoffmann, Farum:
Det er efterhånden længe siden, at spørgsmålet om aktiv dødshjælp har været oppe at vende på disse sider.
Det er en skam. For det er et af tidens vigtigste etiske og moralske spørgsmål.
Vores statsminister har jo modigt og fremsynet udtalt sig positivt over for aktiv dødshjælp, og jeg vil gerne opfordre alle danske borgere til at forholde sig til spørgsmålet og tage aktiv stilling.
Debatten om aktiv dødshjælp skal holdes i live, for vores alle sammens skyld – både de levende og døende i blandt os.
Børnene
Stine Jessica Bøgh Flindt, Odense:
Jeg sidder med min et-årige datter i favnen. Hun er faldet i søvn, og ligger trygt i mine arme med sin nusseklud. Tårerne løber ned ad mine kinder. Mens jeg kigger på hendes smukke, uskyldige ansigt, besættes jeg af sorgen fra alle de forældre, der ikke længere sidder med deres uskyldige børn i armene. Mit hjerte græder for dem. Om end min smerte ikke udgør en brøkdel af den smerte, de forældre føler. Jeg ser børn, der leder efter ligene af deres forældre i murbrokker skabt af voksne mænd. Jeg ser de udsultede ansigter af tusindvis af babyer, der hvis de overlever, for altid vil være arret af underernæring og frygt. Jeg hører den hule klang af politikere, der verden over fastholder nationers ret til selvforsvar. Som om selvforsvar indebærer retten til at begå tortur, føre krig og udføre det, som af stadig flere betragtes som et folkemord. Jeg hører en politiker sige, at »de skal have lov til at gøre arbejdet færdigt«. Som om arbejde indebærer ulovlige krigshandlinger. Jeg læser om forbud mod at debattere Palæstina til skolevalg, som om debatter udgør en trussel mod børns ve og vel. Jeg hører folk, der tager afstand fra debatten, fordi »det er en indviklet konflikt, og svært at vælge side«. Det er ikke indviklet. Der er ikke noget valg. Der er kun én side. Det er børnenes.
America last
Jørgen Jørgensen, Kalundborg:
Donald Trumps motto under valgkampen var ’America First’, og man må give ham, at han har holdt ord. Det er imidlertid også den eneste anerkendelse, jeg kan give ham. Dog således inspireret har jeg tillagt mig et motto: ’America Last’. Der er praktisk taget ingen amerikanske produkter eller ydelser, der ikke kan erstattes af lignende fra andre lande. Det er blevet min rettesnor i hverdagen.
Jeg vil ikke kun opfordre andre til at gøre det samme, men også opfordre virksomheder til at søge nye markeder og offentlige myndigheder til at indgå frihandelsaftaler og lave handelsfremstød med især de lande, som indtil nu har budt Trump trods – og gerne hurtigst muligt. Amerika må kunne forstå, at når man lukker andre ude, lukker man sig selv inde. Nyere historie vidner endvidere om, hvad konsekvenserne kan blive, når man begrænser den internationale handel. Så længe Trump og hans ånd hviler over Amerika, må konsekvensen være ’America Last’.
Hede
Jytte Pedersen, Charlottenlund:
Nu lider jeg selv af Uhthoff Syndrom og tåler ikke varme over 23 grader. Jeg synes derfor, at varme er noget opreklameret skidt.
I Sydeuropa er temperaturen over 40 grader, og alligevel – trods de miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser såsom hudkræft – valfarter danskere alligevel til det glohede Portugal og Spanien på ferie.
Hvor dum har man lov til at være? Puha! Ja, det er hårdt at være turist, man kan næsten ikke holde det ud på grund af varmen. Ja, hvorfor mon det er så varmt? Er det svært at forstå?
Det giver ord som Lufthavnsgrillen og airfryer helt nye konnotationer.
Røde flag
Lars Jensen, Aarhus:
Den omvendte fodlænke – uanset om man er for eller imod – er vanskeligt at se som andet end en overvågning af den person, som bærer den. Samtidigt er debatten om overvågningssamfundet langt større end det politikområde, som organisationen Danner som regel fokuserer på. I den brede overvågningsdebat er det befriende, at nogen tør sige: »Overvågning er et rødt flag«. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at Danner tilsyneladende mener, at overvågning nogle gange skal fremmes, selvom det er ’et rødt flag’. Det er en original pointe her at se Danners kampagne i lyset af den brede debat om overvågningssamfundet.
Forskerskat
Louie Skougaard, Farum:
I Danmark har vi en forskerskatteordning. Det mener jeg, er et utrolig godt eksempel på, at skattetrykket i Danmark er alt for højt, og at politikerne udmærket ved det.
Vi tror nemlig ikke, at højtkvalificerede mennesker gider at komme til vores land og arbejde, medmindre de får en betragtelig skatterabat og kommer helt ned på 27 pct. + AM-bidrag. Det kan jeg egentlig godt forstå, for vi har alt for høje skatter i Danmark. Derfor er der et behov for denne ordning, hvorfor jeg heller ikke opfordrer til at fjerne den.
Men hvis vi rent faktisk havde et retfærdigt og attraktivt skattesystem, så ville der slet ikke være behov for denne ordning. Min opfordring til politikerne er derfor følgende: I ved godt, at skattesatsen er alt for høj, og at vi skal langt længere ned i skattetrykket, før det reelt bliver attraktivt at arbejde i Danmark. Så gør nu noget ved det, og sænk skatten markant!
Kom over det
Helene Bagge, København:
At Tisvilde lider, er vi rigtig mange, som mores over – lær at leve med musik og ungdom! Vi er en del, som bor nær Fælledparken, hvor der flere gange årligt er mange temmelig lydhøre arrangementer. Fint for mig.
Liv og glæde.
Kom over det, Tisvilde!
