Så med interesse DR´s penge den 11. januar og jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet da udsendelsen efter min mening ikke viser den rette sandhed om forbrugerpriser i Danmark.
Det som udsendelsen fokuserede på var de markedsføringstilskud på syv milliarder kroner om året som leverandørerne betaler til supermarkederne for at reklamere for deres produkter i supermarkedernes tilbudsaviser, hvilket skulle være skyld i at de hæver priserne på deres varer med gennemsnitlig 10%.



























