Vi skal have flere i uddannelse. Uddannelse er vejen frem. Budskabet som efterhånden næppe er gået de fleste menneskers næse forbi, og hver gang jeg trofast møder op til forelæsningerne på mit universitet, vidner mine 100 medstuderende om at ordlyden virker.
Men jeg kan ikke lade være med at spekulere på om uddannelse nu også er løsningen på hele Danmarks og verdens problemer? Nytter det virkelig noget at endnu flere bliver uddannet indenfor de samme områder og opnår de samme kompetencer. Til sommer bærer jeg titlen Bachelor Of Arts in Communications, hvilket er ensbetydende med, at jeg har rimelig godt styr på at kommunikere i et væld af sammenhænge, skriftligt såvel som mundtlig. Men tager vi et kig ud over landskabet eller såmænd bare ud over mit faste auditorium er vi, eller det skulle vi da gerne være, mange som sidder inde med nøjagtigt de samme kompetencer. Derfor har jeg personligt selv gjort en stor dyd ud af at styrke min faglige profil ved at tage kurser udenfor universitets regi, udvide mit vidensfelt til informationsteknologi og organisationsteori, så jeg også her har mulighed for at gøre min person gældende. Desuden føler jeg mig meget privilegeret, fordi jeg har et studiejob, som bringer alle ovenstående facetter i spil og dermed styrker og vedligeholder min viden.
