Danmark drukner i gæld, medens SRSF- regeringen drukner i vrøvl, når Frederiksen – Hækkerup –Thorning, som nyt politisk trekløver for dansk social politik gambler med vor økonomi med udokumenterede påstande om at beskæftigelsesarrangementer for førtidspensionister umiddelbart kan medvirke til et dække hullet i statskassen. Givet er det, at et sådant arrangement vil medføre et helt uset byrokrati til afprøvning af tidligere stillede diagnoser fra landets læger, efterfulgt af spørgsmålet om beskæftigelse af handikappede til stillinger, som regeringen ikke engang kan skaffe indenfor normalområdet.
I krisetider som disse, hvor almindelig jobskabelse til et moderne samfund øjensynlig ikke er medtaget, hverken i denne eller tidligere regeringers strategier for uddannelse og beskæftigelse. Her tænkes bl.a. på beskæftigelse af unge uden uddannelse under 29 år; men sandelig også af unge med en videregående uddannelse, hvor det måske kunne være nærliggende at starte med et eftersyn af jobmulighederne hos de unge, der endnu har deres førlighed i behold; men uden arbejde!




























