Reformprocessen er gået i gang, der skal skæres, strammes og fokuseres i den offentlige sektor, som i øjeblikket bruger i omegnen af 100 mia. kr., som ikke er der. I bund og grund ved vi godt, det ikke holder.
Kernespørgsmålet i denne proces er, hvordan vi skaber mere innovation og derved flere jobs i Danmark? Erhvervsminister Ole Sohn (SF) og uddannelsesminister Morten Østergård (R) er gået i spidsen for en proces som skal skabe en samlet innovationsstrategi for Danmark. Udfordringen med at skabe en innovationsstrategi er, at den skal tænkes langt bredere end det de to ministerier som udgangspunkt ligger op til. Det der sker, er at innovation bliver reduceret til produkt innovation, det som ligger i innovationsbegrebet kan så meget mere. Så skal vi lykkes med en dansk innovationsstrategi, så skal vi tænke innovation langt bredere. Innovation skal være en del af danskernes mindset, kreativiteten, modet og handlingen som ligger i innovation skal være en mulighed for alle - for eksempel de arbejdsløse!




























