Sagen om Marlene Duus behøver næppe nogen introduktion. Ekskæresten Frank Siksak mishandlede hende, kastede hende ud fra 3. sal og sprang derefter selv i døden. Duus fik varige mén, lider af kroniske smerter og angst og er blevet opioidafhængig på grund af medicineringen. Ekskæresten er i dag fysisk rask, har afsonet en del af sin straf og har fået en læreplads. Han er i høj grad på vej tilbage til et normalt liv. Det er Duus ikke.
Derfor skrev Marlene Duus et indlæg i Politiken under rubrikken »Får ofrene en chance til?« Hvorvidt samfundet giver offeret en chance til er, på trods af rubrikken, fuldkommen irrelevant i sagen, hvor offerets elendighed er en direkte og uoprettelig konsekvens af forbrydelsen og tilfældigheder. Hendes overlevelse var næsten mirakuløs. Hun har fået al den akutte, lindrende og kosmetiske behandling som samfundet kan stille til rådighed. Hun er i genoptræning. Samfundet træder til for at give den efterspurgte chance til, men hendes skader umuliggør et normalt liv. At Siksak har beholdt sin førlighed og klarer sig bedre er rent held.
