Det spørgsmål har jeg ofte stillet mig selv, og mennesker jeg taler med, omkring piratproblematikken. De fleste svarer, uden betænkning, at det gør selvfølgelig de somaliske pirater. Dermed syntes emnet at være uddebatteret. Det er tilsyneladende ikke den store interesse for at diskutere emnet i større udstrækning. Gidslerne tilbageholdes af fattige somaliske pirater, og dermed basta!
For mig er det lidt af et mysterium, hvorfor problemet omkring pirateri ikke har større interesse for den danske befolkning, og især gidslerne, hvoraf Danmark i øjeblikket har 6 gidsler fra skibet Leopard siddende på 15ende måned.




























